Handelsvilkår
Almindelige betingelser for WiGOMO mobilabonnementer; WiGOMO ONE og WiGOMO ONE WORLD
1. udgave, December 2008
1. Generelt
1.1:
Disse vilkår gælder telefonitjenester bestilt af kunder hos WiGOMO, som ejes af RACE Telecom A/S, Solvang 12, DK-3450 Allerød, Danmark cvr. nr. 31051797 herefter kaldt ”WiGOMO”. Personer, virksomheder eller foreninger, som benytter WiGOMO’s tjenester, benævnes "kunden". Disses abonnementsvilkår benævnes "aftalen".
1.2:
Oplysninger om abonnenter behandles fortroligt og anvendes kun til administrative formål.
1.3:
Kunden, som faktureres og betaler alle regninger til WiGOMO skal være fyldt 18 år og være myndig. WiGOMO ONE og WiGOMO ONE WORLD er abonnementer primært rettet mod familier med børn. I tilfælde, hvor Kunden betaler for WiGOMO abonnement til en bruger under 18 år skelnes mellem Kunden og Brugeren. Den person, som bruger WiGOMO ONE telefon og WiGOMO ONE eller WiGOMO ONE WORLD abonnement betegnes herefter ”Brugeren”.
1.4:
Aftalen kan ikke overdrages til tredjemand
1.5:
WiGOMO har ret til at ændre disse aftalevilkår med 14 dages varsel, som gives per mail eller brev.
1.6:
Kunden accepterer at modtage meddelelser og information fra WiGOMO via e-mail til den e-mailadresse, kunden har oplyst, eller via SMS til kundens mobiltelefon. Generelle meddelelser til kunden vil endvidere blive annonceret på WiGOMO’s hjemmeside, www.wigomo.com. Meddelelser fra kunden til WiGOMO kan sendes via WiGOMO’s hjemmeside, ved henvendelse til kundecenteret eller ved almindelig brevpost til WiGOMO.
1.7:
Kunden accepterer, at det i forbindelse med WiGOMO’s aftaler med tredjemand kan være nødvendigt, at administrationen af kundens telefonnummer overføres til en af WiGOMO udpeget tredjemand.
1.8:
WiGOMO er berettiget til at overdrage denne aftale til et med WiGOMO koncernforbundet selskab eller som led i en samlet overdragelse af WiGOMO aktiviteter på mobilområdet til tredjemand.
1.9:
Kunden er under ingen omstændigheder berettiget til at gensælge WiGOMO tjenester samt tilhørende og supplerende tjenester til tredjemand.
1.10:
Kunden får endvidere sin egen personlige side med adgang til diverse oplysninger om bl.a. sit forbrug af tjenesten. Kunder med WiGOMO ONE eller WiGOMO ONE WORLD abonnement kan endvidere foretage ændringer i opsætningen på kundens WiGOMO ONE mobiltelefon på denne side. Alene kunden har adgang til denne side, der er beskyttet med personlig adgangskode.
1.11:
Aftalen indgås ved tilmelding på WiGOMO’s hjemmeside. Ved tilmelding kontrollerer WiGOMO, at det obligatoriske angivne betalings- eller kreditkort er valid og initialt beløb overføres til kundens personlige konto hos WiGOMO.
Ved tilmelding forpligter kunden sig til at overholde aftalens abonnementsbetingelser.
Ved tilmelding forpligter kunden sig til at afgive en række oplysninger til brug for WiGOMO’s opfyldelse af aftalen. Disse oplysninger er f.eks. CPR eller CVR nummer, e-mailadresse, mobiltelefonnummer, kortnummer og udløbsdato for det betalingskort kunden ønsker at foretage sine betalinger til WiGOMO med. Kunden er forpligtet til ved adresse, e-mail og betalingsændringer enten at fremsende skriftlig meddelelse herom eller selv at ændre oplysningerne på kundens personlige hjemmeside.
2. Tjenester
2.1:
For at abonnementet og dermed WiGOMO tjenesterne kan benyttes modtager kunden et SIM kort som skal indsættes i mobiltelefonen. Samtidig får kunden adgang til sin personlige hjemmeside og konto hos WiGOMO. SIM kortet fremsendes først til kunden, når kunden har overført det aftalte startbeløb til sin personlige konto hos WiGOMO; ved nummerportering endvidere først, når kundens nummer frigives fra den hidtidige udbyder af mobiltelefoni.
2.2:
Hvis kunden har bestilt hemmeligt nummer er dette utilgængeligt for offentligheden. Der gøres dog opmærksom på, at dette ikke gælder ved afsendelse af SMS. Der gøres yderligere opmærksom på, at såfremt kunden ønsker at benytte de specielle værktøjer til kontrol og styring af WiGOMO ONE telefonen fra en webside, er det påkrævet, at funktionen ”Vis Nummer” (call-id, a-nummer) er aktiveret – ligesom det er tilfældet for de personer, som skal kunne kommunikere med en WiGOMO ONE brugers WiGOMO ONE mobiltelefon i ”børne mode”.
2.3:
WiGOMO formidler som Service Provider kundens brug af mobiltelefoni, herunder SMS, MMS og datakald, gennem landsdækkende mobilnet.
2.4:
Kunder med WiGOMO ONE abonnement har adgang til at foretage udgående samtaler til slutbrugere i fast- og mobilnettet i Danmark (eksklusiv Grønland og Færøerne) samt til at sende SMS, MMS og foretage datakald.
2.5:
Ønsker kunden at brugeren kan foretage opkald til/fra udlandet eller modtage samtaler i udlandet, skal kunden abonnere på den supplerende WiGOMO ONE WORLD tjeneste.
2.6:
Kunden har adgang til de til enhver tid tilhørende tjenester og til at abonnere på eventuelle supplerende tjenester.
2.7:
Inkluderet i abonnementet er tjenesterne A-nummer visning, Telefonsvarer, Viderestilling og Banke på/parkering samt SMS og MMS afsendelse/modtagelse. Ekskluderet er opkald til 90-numre.
3. Udstyr
Kunder med WiGOMO ONE abonnement kan kun benytte en WiGOMO ONE mobiltelefon, som kun kan købes hos WiGOMO. Såfremt kunden har et andet abonnement hos WiGOMO gælder nedenstående regler for udstyr (pkt. 3.1 og 3.2).
3.1:
Kundens udstyr til benyttelse af mobiltelefonitjenesterne (mobiltelefonen) skal følge den til enhver tid relevante lovgivning og eventuelle særlige anvisninger fra WiGOMO. Er dette ikke tilfældet, forbeholder WiGOMO sig ret til at tilbageholde sine telefonitjenester og opkræve eventuelle tab hos kunden.
3.2:
Det er kundens eget ansvar at have Internet adgang samt eje mobiltelefon og at genanskaffe ny mobiltelefon ved dennes bortkomst for at kunne benytte WiGOMO tjenester.
3.3:
Kunden hæfter for tab som følge af andres uberettigede brug af SIM kortet. For at undgå misbrug af stjålen eller bortkommet mobiltelefon, udenfor kundens kontrol, skal kunden anmelde bortkommen mobiltelefon som stjålet. Selve mobiltelefonen kan anmeldes til politiet og evt. forsikringsselskab, medens spærring for videre brug af SIM kortet, SKAL ske enten via WiGOMO’s kundeservice eller på kundens personlige hjemmeside hos WiGOMO.
3.4:
WiGOMO har under ingen omstændigheder ansvar for vedligeholdelsen eller funktionaliteten af kundens udstyr (mobiltelefon).
4. Betalingsforhold
4.1:
Fra det øjeblik kunden påbegynder at benytte WiGOMO’s tjenester, er kunden betalingsansvarlig for alle beløb, der registreres i forbindelse med kundens og brugerens benyttelse af WiGOMO’s tjenester.
4.2:
Kunden debiteres ifølge den gældende prisliste. WiGOMO har ret til at ændre prislisten med 14 dages varsel, som gives per mail eller brev. Den gældende prisliste kan altid ses på www.wigomo.com.
4.3:
Kunden skal anvende betalings- eller kreditkort til betalinger og overførsel til sin personlige konto hos WiGOMO. For kunder med WiGOMO ONE abonnement er der et fast månedligt abonnement på 99 kr., hvilket automatisk trækkes på kundes konto. Inkluderet i det faste månedlige abonnement er 30 minutters indenlandsk taletid til almindelige fastnet- og mobilnumre samt 50 SMS beskeder. Ikke anvendt taletid af de 30 inkluderede minutter kan ikke overføres til efterfølgende måned. Det samme er gældende for de inkluderede SMS.
4.4:
Forbruget faktureres løbende efterhånden som der forbruges, og betalingen sker via træk på kundens personlige konto hos WiGOMO. Det er kundens ansvar at sørge for, at der altid er beløb til rådighed på kundens personlige konto hos WiGOMO, såfremt kunden ønsker at benytte WiGOMO’s tjenester udover de tjenester, der er inkluderet i det fast månedlige abonnement. Dette sker ved, at kunden overfører min. 100 kr. og max. 1.000 kr. via betaling med betalings- eller kreditkort.
4.5:
Selvom der er taletid og sms inkluderet i abonnementerne skal der indsættes minimum 100 kr. ved tegning af abonnement. Ved saldo på kundens personlige konto hos WiGOMO på 30 kr. eller mindre sendes en SMS til kunden om, at kunden skal indsætte beløb på den personlige konto, hvis WiGOMO tjenester fortsat skal kunne benyttes udover de tjenester, der er inkluderet i det fast månedlige abonnement. Såfremt kunden har tilvalgt udlandstelefoni med WiGOMO ONE WORLD tjenesten, gælder det, at SMS udsendes med underretning om, at minimumsbeløbet på 300 kr. er passeret. Kunden er indforstået med, at WiGOMO ONE WORLD tjenesten kun tillades så længe saldo er >300 kr.
4.6:
WiGOMO har ret til at spærre kundens udgående samtaler ved manglende beløb på kundens personlige konto hos WiGOMO. Det påhviler altid kunden at sikre dækning på det af kunden benyttede betalings- eller kreditkort. Bliver betalingstransaktioner afvist af kundens bank, kan WiGOMO hæve aftalen uden varsel.
4.7:
Kunden kan altid se sit forbrug specificeret på WiGOMO’s hjemmeside, www.wigomo.com, ved at logge ind på ”Min WiGOMO” med tildelte telefonnummer og adgangskode. Alene kunden har adgang til denne side, der er beskyttet med personlig adgangskode.
4.8:
Der fremsendes ingen faktura på papir med almindelig post. Alle aktuelle fakturaer med tilhørende samtalespecifikationer er tilgængelige på kundens personlige side på adressen www.wigomo.com.
4.9:
Såfremt der ikke er indbetalt fast månedligt abonnement i en periode på 45 dage lukkes telefonnummeret og din personlige konto hos WiGOMO. Nummeret kan genåbnes indenfor 90 dage, påregnet fra lukningstidspunktet, ved indsætning af skyldigt beløb på kundens personlige konto hos WiGOMO. Ved genåbning af nummer opkræves der et administrationsgebyr på min. 75 kr. Såfremt der ikke indsættes beløb på kundes konto inden 90 dage, regnet fra lukningen, vil nummeret blive nedtaget uden mulighed for genåbning.
5. WiGOMO ansvarsbegrænsning
5.1:
WiGOMO har ikke ansvar for skade eller tab som følge af mangelfuld eller manglende adgang til telefonitjenesterne, og har ikke pligt til at vedligeholde det benyttede telenet.
5.2:
WiGOMO er ikke ansvarlig for eventuelle tilfælde af tredjemands uberettigede aflytning af, indbrud på eller uberettigede benyttelse af kundens telefonitjenester.
5.3:
WiGOMO er aldrig erstatningsansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, avance tab, tab af data, tab som følge af at mobiltjenesten ikke kunne anvendes som forudsat eller andet indirekte tab hos kunden.
5.4:
WiGOMO er ikke ansvarlig for fejl, nedbrud, nødvendige driftsmæssige indgreb eller forstyrrelser, der skyldes forhold, der kan henføres til transmissionsfejl, udstyr mv., der ejes eller drives af anden operatør.
5.5:
WiGOMO’s erstatningsansvar er begrænset til at dække tab på maksimalt kr. 10.000 pr. skadetilfælde, uanset tabets årsag eller karakter.
5.6:
WiGOMO’s ansvar efter denne abonnementsaftale bortfalder, såfremt opfyldelsen umuliggøres eller gøres urimelig byrdefuld på grund af omstændigheder, der er uden for WiGOMO’s kontrol, såsom brand, krig, oprør, strejker, lockout, naturkatastrofer, myndighedspåbud eller lignende.
6. Opsigelse
6.1:
Kunder med WiGOMO ONE abonnement har 6 måneders bindingsperiode. Kunden har ret til at opsige aftalen med WiGOMO efter 6 måneder. Når den skriftlige opsigelse er modtaget af WiGOMO, nedtages abonnementet indenfor 30 dage.
6.2:
Fra WiGOMO’s side kan aftalen opsiges med et varsel på 10 dage, hvis kunden ikke overholder de gældende aftalevilkår, hvis kunden ikke vurderes kreditværdig eller hvis kunden misbruger tjenesterne til skade for WiGOMO eller tredjemand.
6.3:
WiGOMO kan omgående opsige aftalen ved skyldig betaling (negativ saldo på kundens personlige konto hos WiGOMO).
6.4:
Kunden er berettiget til inden 14 dage efter modtagelse af velkomstpakken (SIM kort og WiGOMO ONE mobiltelefon) at fortryde aftalen med WiGOMO. Ved fortrydelse skal kunden senest på 14. dagen sende startpakken med det ubrugte SIM-kort og WiGOMO ONE mobiltelefon retur til WiGOMO. Hvis kunden vælger at fortryde aftalen, forudsat at SIM kortet og WiGOMO ONE mobiltelefonen ikke har været taget i anvendelse, hæfter kunden ikke for aftalen. Når WiGOMO har modtaget kundens meddelelse om fortrydelse, tilbagefører WiGOMO således det af kunden indbetalte beløb til kundens bankkonto. Er tjenesten taget i brug, kan kunden ikke fortryde aftalen. WiGOMO refunderer alene produktets salgspris. Køber afholder selv forsendelses- og handling omkostninger, samt de omkostninger der er forbundet med at returnere varen.
6.5:
Ved nummerportering har kunden ikke fortrydelsesret, når korrekt udfyldt og underskrevet porteringsfuldmagt er modtaget hos WiGOMO.
7. Klager og tvister
7.1:
Klager i forbindelse med regnings- eller abonnementsforhold skal indsendes skriftligt til WiGOMO, c/o RACE Telecom A/S, Solvang 12, DK-3450 Allerød, Danmark.
WiGOMO træffer afgørelse i klagen senest 3 måneder efter, at klagen er indgivet. I specielle tilfælde, der kræver særlige undersøgelser, kan der gå op til 6 måneder, før der foreligger en afgørelse.
7.2:
Hvis der ikke kan opnås enighed, kan tvister endvidere af hver af parterne indbringes for Telestyrelsen på adressen Holsteinsgade 63, 2100 København Ø, tlf. +45 3545 0000, efter gældende regler herom.