Persondata og datasikkerhed

WiGOMO's registreringspolitik

Når man bliver oprettet som kunde hos WiGOMO, så bliver ens stamoplysninger gemt i vores database. Det drejer sig om navn, adresse, e-mail, WiGOMO-telefonnummeret og det valgte kodeord. Disse oplysninger gemmes, så længe man er kunde hos WiGOMO. CPR/CVR-oplysninger opbevares desuden krypteret og videregives ikke - dog forbeholder vi os retten til at bruge dem i forbindelse med eventuel kreditvurdering og inddrivelse af udestående betalinger.

WiGOMO har ifølge bogføringsloven pligt til at gemme alle oplysninger vedrørende køb af varer og tjenesteydelser i 5 år. Som registreret har du altid mulighed for indsigt og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven. Dog forbeholder WiGOMO sig ret til i denne forbindelse at opkræve et administrationsgebyr svarende til vores omkostninger i forbindelse med fremskaffelse af informationerne.

WiGOMO er forpligtet til at videregive de nummeroplysningsdata, som er registreret i nummeroplysnings-databasen, til alle, der fremsætter ønske herom, herunder adressebureauer samt udbydere af nummer-oplysningstjenester og telefonbøger.

WiGOMO offentliggør og videregiver følgende nummeroplysningsdata: navn, adresse og telefonnummer. Man er som kunde ansvarlig for, at disse oplysninger ikke krænker tredjemand. Man kan som kunde kræve hemmeligholdelse af sine nummeroplysningsdata, som herefter ikke kan benyttes ved udbud af nummer-oplysningstjenester og lignende. Dette sker ved at vælge udeladt nummer på "Min WiGOMO" eller ved at kontakte kundeservice. Nummeroplysningsdata, som kunden har krævet udeladt, videregives ikke af WiGOMO til tredjemand, men videregivelse kan dog altid finde sted til myndighederne, herunder politiet og til andre udbydere af telenet og teletjenester i signaleringsøjemed.

Kunden kan ved henvendelse til WiGOMO anmode om at få ændret kundens nummeroplysningsdata. Sådanne ændringer bliver registreret i WiGOMO's nummeroplysningsdatabase umiddelbart efter kundens henvendelse, men ændringen får ikke umiddelbar virkning for tredjemands databaser mv., som WiGOMO har videregivet nummeroplysningsdata til.

 

WiGOMO's betalingssystem

Alle kortbetalinger foregår i samarbejde med PBS/DIBS og kortinformationerne sendes med SSL-kryptering (SSL er en forkortelse for Secure Socket Layer). WiGOMO gemmer ikke selv dine kortoplysninger, men formidler dem direkte videre til PBS/DIBS, som sørger for, at det aftalte beløb trækkes fra din konto. Eventuel transmission af oplysningerne - fx betalingskortoplysninger ved WiGO Autotank (automatisk optankning) - foregår ligeledes krypteret.

Uvedkommende har ingen mulighed for at opsnappe dine betalingsinformationer, når de sendes fra din computer og videre til PBS/DIBS.

 

Cookies og log filer på www.wigomo.com

Når du besøger www.wigomo.com, så opretter vi cookies på din computer. Det hjælper os med at holde styr på dine aktiviteter på www.wigomo.com, fx. om du er logget ind eller ej.

Cookien udløber automatisk og kan på ingen måde skade din computer. Hvis du ønsker at slette cookies, kan du gøre dette i din browser. Vi anbefaler dog, at du venter med at slette cookies til du er logget ud fra ”Min WiGOMO” og/eller er helt færdig med dine aktiviteter på www.wigomo.com.

Sådan sletter du cookies i Internet Explorer: Klik på Funktioner øverst i din browser, dernæst Internetindstillinger. Klik på knappen Slet cookies under fanen Generelt.

Al aktivitet på www.wigomo.com registreres automatisk anonymt i logfiler. Disse logfilers indhold bliver brugt til intern WiGOMO statistik så som oversigt over antal besøgende pr. dag på vores website m.v.

Du kan læse mere om dine rettigheder angående registrering af personlige oplysninger på Datatilsynets hjemmeside.